Tidlig tilknytning handler om dét, der sker i tiden umiddelbart efter vi kommer til verden. Det handler om, hvordan vi bliver taget imod og hvordan vores livsbetingelser og kontakten til vores mor var. Hér kan kuvøse børn og adoptivbørn og deres forældre få nogle udfordringer senere i livet. Der er normalt intet uopretteligt sket – forskningen er med os og scanningsbilleder viser, at ved god og kompetent kontakt og spejling er hjernen i stand til at danne nye nervebaner og derved er den ad denne vej i stand til at hele sig selv.

Tidlig tilknytning er et emne, jeg er meget optaget af, da vores evne til og måden vi knytter nære relationer, afspejler vores tidligste erfaringer på det område. Det er erfaringer vi får så tidligt i livet, at det er karakteriseret som – førsprogligt! Det vil sige, at mange af vores erfaringer på det område er lejret i kroppen og helt specifikt i hjernen.

Ny hjerneforskning har lavet banebrydende resultater på det område og det er et emne, jeg kommer til at skrive meget mere om både hér og på min blog.